Djursland besat 1940-45: Engelsk terror og besættelse

Bogen "Djursland besat 1940-45. Engelsk terror og bes ttelse" beskriver engl ndernes aktiviteter i forhold til Djursland i bes ttelsestiden i landshistorisk sammenh ng. Efter at have erkl ret tyskerne krig ville engl nderne afsk re dem fra fortsat at f?jernmalm via Norge samt angribe dem fra sters en. Engl nderne respekterede ikke andres neutralitet. De ville minere norske farvande og bes tte norske havne. Tyskerne besatte derfor 9. april 1940 Danmark og Norge. Den danske regering fik landet godt gennem bes ttelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. For at forhindre en vestallieret invasion begyndte v rnemagten straks at opf re bef stningsanl g p?Jyllands vestkyst. Regeringen st ttede det ved bl.a. at lade firmaer og ansatte deltage i arbejdet. Den ville holde arbejdet p?danske h nder og forhindre en engelsk-amerikansk invasion, som ville del gge landet og folket. Bes ttelsen gav ikke de store problemer for danskerne de f rste tre 緳. Men Englands premierminister Winston Churchill ville "s tte Europa i flammer" ("set Europe ablaze", som han sagde. Engl nderne ansatte danske agenter, som opildnede landsm nd til modstandsterror. De styrede deres danske modstandsfolk og forsynede dem med v嶙en. I kraft af v嶙nene gjorde modstandsm ndene bes ttelsens to sidste 緳 til "onde 緳" for danskerne. De angreb n sten kun landsm nd, hvilket var mindre risikabelt og det blev s?vidt muligt overset af tyskerne. Den danske regering ford mte modstandsfolkene. Engl nderne s?Danmark som et fjendeland. Engl nderne og deres modstandsfolk udspredte for at forvirre fjenden invasionsrygter helt frem til befrielsen. Det medf rte fortsatte bef stningsarbejder og stor utryghed for danskerne. Engl ndere og amerikanere foretog tusinder af natlige overflyvninger til/fra bombem嶚 i Tyskland. De nedkastede bomber i Danmark, n緳 de var forfulgt eller ikke turde tr nge frem til de udpegede tyske m嶚 eller blot ville ve sig. Amerikanerne besk d ogs?tilf ldige civile. Det fyldte dans