商品簡介
Bogen "Djursland besat 1940-45. Modstandsm nds terror og opr r under bes ttelsen" beskriver disses aktiviteter under bes ttelsen set i landshistorisk sammenh ng og - til forskel fra almindelig praksis - set mest fra befolkningens side. Danmark var fjendeland for de allierede. Den danske regering fik landet godt gennem bes ttelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. Regeringen st ttede det tyske bef stningsarbejde for s?vidt muligt at holde arbejdet p?danske h nder og forhindre en invasion, som ville smadre landet og folket. Bes ttelsen medf rte ikke de store problemer i de f rste tre 緳. Selv om de tyske bes ttere var uvelkomne havde danskerne for det meste et fordrageligt forhold til soldaterne. Englands premierminister Winston Churchill ville "s tte Europa i flammer" ("set Europe ablaze"), som han sagde. Engl nderne ansatte derfor danske agenter, der opildnede landsm nd til modstand og terror. Engl nderne styrede deres danske modstandsfolk og forsynede dem med v嶙en. Modstandsfolk angreb n sten aldrig tyskere og tysk ejendom. De valgte i stedet at terrorisere deres landsm nd. De gjorde opr r mod folkestyret i sammenh ng med, at deres h緳de kerne var kommunister. I kraft af v嶙nene gjorde de bes ttelsens to sidste 緳 til "onde 緳". Den 29. august 1943 havde de provokeret s?meget, at regeringen nedlagde arbejdet. Og den 19. september 1944 havde de presset politiet til at opf re sig s?illoyalt, at tyskerne internerede politifolkene i de fire st rste byer. Modstandsm nd fik s?med d dstrusler n sten alle de vrige politifolk til at nedl gge arbejdet. V rnemagten hentede derefter tyske politifolk, som gik h緳dere til de danske modstandsterrorister. Engl ndere og modstandsfolk spredte helt frem til befrielsen invasionsrygter, som medf rte fortsatte bef stningsarbejder. Modstandsm nd saboterede i bes ttelsens sidste tid bef stningsarbejdet. Sabotagen fik ingen st rre praktisk betydning - den hindrede ikke ibrugtagen af noget milit ranl g p?Djursland. Sa
